...Vejen til vækst
Ring uforpligtende på
97 38 17 48

 - 212,8 KB

I dag leverer Spjald entreprenørforretning as landsdækkende enkelt- og totalløsninger inden for anlægsentreprise, både til privat og erhverv, ligesom der udlejes maskiner på dagsbasis.

Støbning, kloakering, belægning, nedbrydning og gartner-, jord- og vejarbejde er de primære entrepriser. Arbejdsomfang og opgave spænder bredt, virksomheden påtager sig alt fra udgravning af parcelhuse, til større komplekse entreprenøropgaver. Kontakt og hør hvordan vi kan hjælpe dig.

Ejer Ove Kristensen har bygget sin virksomhed op omkring værdierne godt håndværk og god service (se mere nedenfor).

Som et positivt element i virksomhedens videreudvikling købte sønnen, Nicolas Anneberg sig ind i virksomheden i januar 2017. Nicolas er uddannet handelsøkonom, bygningskonstruktør og kloakmester og kommer fra en kort fortid hos NCC Building – Beton & Råhus.
 

Historien

Fundamentet for Spjald Entreprenørforretning as blev støbt i Vestjylland i 1956 med vognmandsforretningen Christian Christensen, Oves far. I 1982 overtog Ove Juelsgaard Kristensen og hans tog brødre ledelsen og virksomheden skiftede navn til CC transport ApS. De arbejdede side om side med faderen omkring en vognmands og entreprenørforretning indtil 2002, hvor de gik hver til sit. Samme år stiftede Ove Juelsgaard Kristensen i samarbejde og med stor opbakning fra hans kone, Lone Anneberg, Spjald Entreprenørforretning. Med hårdt arbejde, kompetent forretningssans og en stor opbakning på hjemmefronten, fik Ove forretningen til at vækste yderligere, og han kunne i 2008 omdanne virksomheden til aktieselskabet Spjald Entreprenørforretning as.

Siden 2002 har virksomheden været i en rivende udvikling, som først og fremmest kan tilskrives hårdt arbejde og kvalitetshåndværk. Udover fortsat at servicere de lokale, har virksomheden nu kunder og samarbejdspartnere i hele landet, og resultaterne taler for sig selv. Fra at have 3 ansatte i 2002 beskæftiger Spjald Entreprenørforretning mere end 30 personer i dag.
 

Mission & værdier

Hårdt arbejde, troværdighed, kvalitet og ansvarlighed er værdigrundlagene for Spjald Entreprenørforretning as.

Virksomheden tager ansvar for omgivelser og miljø, og sætter en ære i, at udføre et bredt og ærligt stykke kvalitetsarbejde til tiden, med det sigte at dække kundens behov bedst muligt ind. Om det er enkelt- eller totalløsninger, privat eller erhvervsmæssigt, så er virksomheden ekviperet til at påtage sig alle typer af opgaver inden for anlægsentreprise.

Det er en æressag for virksomheden, at udføre kvalitetshåndværk og at servicere bedst muligt fra start til slut, for at skabe tryghed for kunden. 

Spjald Entreprenørforretning as vil være Midt- og Vestjyllands foretrukne entreprenørforretning, og med arbejdskraft, ekspertise og værdier på plads, er virksomheden godt på vej.
 

Medarbejderne

Hos Spjald Entreprenørforretning as er et stærkt fællesskab og dygtige medarbejdere essentielt. Virksomhedens succes skyldes i høj grad medarbejdernes store indsats og loyalitet. Det høje faglige niveau stiller store krav, og med en stærk arbejdsmoral, ekspertise og et godt sammenhold er virksomhedens team solidt forankret.

Spjald Entreprenørforretning as uddanner og ansætter mange dygtige lærlinge.

Direktør Ove Kristensen: ”Vi gør en dyd ud af at ansætte og uddanne lærlinge, samtidig med at vi giver dem et stort ansvar på byggepladserne, der hjælper med at dygtiggøre dem. Denne uddannelsesmetode har betydet, at Spjald Entreprenørforretnings lærlinge har vundet Jysk Regionsmesterskabet de sidste 3 år. Vi belønner endvidere, det ansvar vi giver vores lærlinge med 20% mere i løn, i forhold til lønniveauet for andre struktørlærlinge inden for samme branche”. 

Virksomheden har ikke mindre end 2 struktørlærlinge der er, og har været, Danmarks bedste anlægsstruktører, hvoraf en blev europamester i samme disciplin.

Det er målet, at fortsætte med at uddanne og bibeholde de bedste inden for anlægsbranchen. Virksomheden modtager gerne henvendelser fra lærevillige og fagligt kompetente personer, der ønsker uddannelse eller arbejdsplads inden for entreprenørfagene.  

 

Danmarksmester 2 år i træk

Forskellen på succes og fiasko er hårfin

OK reklame om Spjald Entreprenørforretning

Se mere her